Vi giver nyt liv til injektionspenne
Din injektionspen består bl.a. af plastik og glas. Tag dine brugte penne med på apoteket. Så sørger vi for, at materialerne får nyt liv frem for at ende som affald.
Hvert år produceres der millioner af injektionspenne til mennesker verden over. Efter brug ender mange af dem som affald, og det er synd. For materialerne kan genanvendes til andre formål.
Sanofi, Novo Nordisk, Lilly og Merck i Danmark har indgået et samarbejde om at skabe verdens første tværindustrielle løsning for genanvendelse af injektionspenne – kaldet returpenTM. ReturpenTM er et landsdækkende samarbejde mellem de fire virksomheder, samt apoteker i hele landet, sundhedspersonale og penbrugere.