Sanofi
HEADER BANNER_KOL

Vi må kunne gøre det bedre: Ny rapport giver stemme til 4.597 danskere med KOL

I Danmark lever omkring 400.000 mennesker med KOL (Kronisk Obstruktiv Lungesygdom), men kun en tredjedel er diagnosticeret og i behandling.

Rapporten ’Når KOL rammer hverdagen’ giver et nyt og nuanceret indblik i livet med KOL og viser blandt andet at…

  1. 58 % af respondenterne mangler overskud til at gøre de ting, de drømmer om. 
  2. 90 % af respondenterne med meget svær KOL har svært ved at udføre husligt arbejde. 
  3. To ud af tre synes, at KOL påvirker deres livskvalitet negativt.

Dette understreger behovet for en tidligere indsats. Hver dag dør 10 danskere af sygdommen, hvilket gør KOL til den sygdom, der koster flest liv i Danmark.

Ved at identificere symptomer tidligere og sætte ind med forebyggende behandling, kan vi bremse sygdomsudviklingen og give mennesker med KOL bedre muligheder for at bevare deres livskvalitet.

Rapporten er udarbejdet i samarbejde med professor og speciallæge i lungemedicin Anders Løkke og sundhedspsykolog Ingeborg Farver-Vestergaard.